nov 24

Formidling af sommerfuglemarken

Tilskud fra Kunst- og Kulturhistorisk Råd

Hurra! Og tillykke til museet og hele byen. Vi har modtaget tilsagn om tilskud til formidling af den kommende Sommerfuglemark fra BRK’s Kunst- og Kulturhistoriske Råd. Tilskuddet gælder skiltning i området, foredrag på museet og guidede ture i området.

Allerførst skal vi dog have etableret marken. Vi er igang – stierne er markeret, der er sat afmærkning op der, hvor vi ønsker buske og krat. De næste ting, vi skal nå her i efteråret, er at få græsset slået endnu en gang og få lavet nogle mindre “bede”, hvor vi så blomsterblanding ud. Vi satser på at nå det, inden frosten kommer.

Foto: Michael Stoltze, Lille ildfugl på røllike.

Læs mere om projektet “Kunst og Natur” her.