Vision for Gudhjem Museum
Vision
- At Gudhjem Museum kan danne ramme for skiftende udstillinger med kunst og kunsthåndværk, kulturhistoriske udstillinger, foredrag, debatmøder, musik mv., som er attraktive for lokalbefolkningen og gæster.
- At Gudhjem Museum tænker Gudhjemegnens position i kunstlivet og byens image omkring ”Bornholmerskolen” ind i deres udstillingsplanlægning.
- At Gudhjem Museum giver unge og nye talenter på Bornholm indenfor kunst og kunsthåndværk mulighed for at udstille.
- At Museumsbygningerne og den omgivende Skulpturhave og Sommerfuglemark fremstår attraktivt.
- At den fredede stationsbygning er velbevaret og kulturarven formidles i respekt for de intentioner, der lå bag erhvervelsen af stationen til museumsformål.
Mission
- Museumsdriftsgruppen planlægger og gennemfører en række udstillinger og aktiviteter med fokus på både ny og ældre kunst, kunsthåndværk og historie knyttet primært til Gudhjem/Melsted/Christiansø området og sekundært til Bornholm.
- Museumsdriftsgruppen sikrer gode rammer for udstillingsvirksomheden og øvrige aktiviteter på Gudhjem Museum.
- Aktiviteter på museet er planlagt, så huset altid fremstår i smuk stand og med den nødvendige bemanding af frivillige hjælpere.
- Museumsdriftsgruppen varetager kontakt til håndværkere m.fl., således at bygninger og udendørs areal til enhver tid fremstår rengjort og i god stand.
- I samarbejde med og efter input fra foreningens arbejdsgrupper udarbejder Museumsgruppen oversigt over årets aktiviteter og deraf følgende opgaver, som kræver indsats af foreningens frivillige.
- Museumsdriftsgruppen planlægger bemanding i forbindelse med ferniseringer, udstillinger, møder og andre aktiviteter.
- Gennem dialog med foreningens frivillige kommer Museumsdriftsgruppen med forslag til nyanskaffelser og forbedringer af husets faciliteter, så de tilfredsstiller såvel de frivillige hjælperes som publikums behov.
Værdier
- Positivt og engageret lokalt fællesskab omkring museumsdriften.
- Samarbejde med andre bornholmske kulturaktører omkring udstillinger og events.
- Høj kvalitet i det håndværksmæssige i respekt for den fredede bygnings æstetiske kvalitet.
- Miljørigtige løsninger vælges i forbindelse med vedligehold og drift.
Formål
- at Gudhjem Museum med sine kulturelle aktiviteter bidrager til, at byen fortsat er attraktiv for såvel faste beboere som for besøgende.
- at sikre kendskab til Gudhjemområdets betydning indenfor kunst/kultur hos områdets beboere
- at formidle historien om Gudhjemområdet som centrum for kunst og kultur til gæster på Bornholm
- at bevare og øge kendskabet til områdets historie
- at øge besøgstallet på museet.
- Date 29. september 2021
- Tags Om os