Vision for Gudhjem lokalhistoriske Arkiv
Vision
- Den del af Gudhjems kulturarv, som opbevares på Gudhjem lokalhistoriske Arkiv, er sikret for fremtiden.
- Samlingen er tilgængelig for offentligheden og stilles til rådighed for forskning og bearbejdning.
- Samlingen og de forskningsmæssige resultater formidles, så de skaber positiv opmærksomhed om Gudhjem-Melsted området.
- Formidlingen af den lokale kulturarv tiltrækker turister, der får en positiv oplevelse af høj kvalitet.
- Historisk interesserede opsøger Gudhjem lokalhistoriske Arkiv, når de søger oplysninger om den lokale kulturarv.
Mission
- Gudhjem lokalhistoriske Arkiv varetager nyere tids kulturhistorie for det område, som tidligere hørte under Gudhjem Sogn på Bornholm.
- Gudhjem lokalhistoriske Arkiv sikrer væsentlige dele af kulturarven i nærmiljøet omkring Gudhjem og Melsted for eftertiden og udvikler betydningen heraf i samspil med den omgivende verden.
- Gennem indsamling, registrering, bevaring og bearbejdning af arkivalier, billed- og lydoptagelser, trykt materiale og andre data aktualiserer Gudhjem lokalhistoriske Arkiv viden om kulturarven og gør denne tilgængelig og vedkommende ved formidling i lokalsamfundet.
- Arkivalier gøres tilgængelige dels ved digitalisering og offentliggørelse via Gudhjem Museums og Gudhjem lokalhistoriske Arkivs hjemmesider og dels ved at være åben for besøg på arkivet.
- Kulturhistorien formidles ved udstillinger på Gudhjem Museum og ved foredrag samme sted.
Værdier
- Professionel og historisk korrekt behandling, bearbejdning og formidling af de kulturhistoriske arkivalier.
- Samarbejde med personer og institutioner, der besidder faglig viden om lokal kulturhistorie.
- Samarbejde med lokale aktører omkring kontinuerlig udvikling af arkivet.
Formål
- at udbrede kendskabet til og forståelsen for den lokale kulturarv og dens kulturhistoriske værdier.
- Date 10. november 2019
- Tags Om os