RESONANS – FRA FORTID TIL NUTID 29.august – 18. oktober 2026
RESONANS
FRA FORTID TIL NUTID

OM UDSTILLINGEN
Hvad sker der, når fortidens genstande møder nutidens kunsthåndværk?
Udstillingen tager udgangspunkt i Gudhjem Museums samling af objekter. Hver genstand rummer spor af sin tid – af funktion, materialer, håndværk og de mennesker, der har brugt den eller fremstillet den. Selvom de tilhører fortiden, er de stadig aktive som bærere af viden og erfaring.
Et udvalg af Arts & Crafts Association Bornholm`s medlemmer har arbejdet med disse genstande som afsæt for nye værker. De har undersøgt former, teknikker og fortællinger og ladet sig inspirere til at skabe noget nyt. Resultatet er ikke kopier, men fortolkninger, hvor fortidens udtryk genopstår i en nutidig sammenhæng.
Begrebet resonans kan bruges til at beskrive denne forbindelse. Ligesom en tone kan sætte en anden i svingning, kan en genstand fra fortiden skabe bevægelse i nutiden. Der opstår en dialog, hvor det gamle og det nye påvirker hinanden.
Resonans opstår i mødet – mellem tider, materialer og mennesker.
Der er fernisering med gratis adgang lørdag den 29/8 kl. 14-16.
Udstillingen kan ses torsdag – søndag kl. 11-16 frem til og med den 18/10 2026.
Udstillingen indgår i Bornholms Craft og Kulturuger 2026
Der er som en del af Craft Weeks et særarrangement med rundvisning og samtale den 6. september kl. 16.00
Dette arrangement er forbeholdt gæster med kulturugearmbånd.
Pris: Alm. entré til museet.
DELTAGERE
24 kunsthåndværkere har meldt sig til udstillingen. keramikere, glas-, tekstil- og smykkekunstnere har været på “skattejagt” og udvalgt hver deres museumsgenstand, som de vil lade sig inspirere af og fortolke.
Agnethe Schmidt Bigum
Ann Charlott Skogøy
Ann Charlotte Ohlsson
Anne Frandsen
Bettina Drejer Preisler Hansen
Christina Schou Christensen
Evelyn Noval
Gitte Helle
Heidi Hentze
Jannie Bramsen
John Gibson
Linea Drescher
Maja Frendrup
Maria Munk Klarup
May Bjørn Riis
Nynne Rosenkrantz
Pernille Vestergaard
Rikke Lehrskov
Rikke Wulff
Sara Jeffries
Simon Lund Koefoed
Stine Godt
Timmi Kromann
Tobias Sode/Lene Dahl Jacobsen

- Date 5. april 2026
- Tags Kommende udstillinger og arrangementer

