12. april 2023: Labre larver og seksbenede skønheder

Foto: Michael Stoltze, de labre larver er gaffelhaler, dvs. larver af natsværmeren hermelinskåbe

Foredrag med Michael Stoltze 12. april kl. 19-21 på Gudhjem Museum:

Labre larver og seksbenede skønheder

Michael viser billeder og fortæller om en lang række flotte og mærkelige insekter, som man kan finde i en have, der drives naturvenligt.

Du får helt sikkert også gode råd til, hvad der skal til, for at din egen have kan blive et godt levested for vilde planter og dyr.

Michael Stoltze er biolog, forfatter og foredragsholder. Han er en af initiativtagerne til Gudhjem Museums Sommerfuglemark, som blot er et blandt flere af Michaels projekter for at fremme biodiversiteten. På bloggen Dansk Natur kan du læse Michaels bidrag til den aktuelle debat om naturens tilstand.

Ved mødet vil det være muligt at købe bøgerne: ”Biodiversitet” af Mona Klippenberg og Michael Stoltze, og ”Sommerfuglehave” af Michael Stoltze, Mona Klippenberg og Sue Trolle. Du kan få bøgerne signeret ved denne lejlighed.

Arrangementet er støttet med midler fra Bornholms Regionskommunes Kunst og Kulturhistorisk Råd.

Gratis adgang for alle interesserede.

Læs om Sommerfuglemarken, skulpturhaven og arealets historie i gamle dage her

Foto: Michael Stoltze. Dobbeltbåndet svirreflue på cikorie.

 

 

 

  • Date 30. januar 2023
  • Tags Tidligere udstillinger