Holkahestens sommerudstilling 2020: 2. august – 6. september

Traditionen tro er der sommerudstilling med værker fra kunstnersammenslutningen “Holkahesten”.


Foto: Årets Holkahest i Hans E. Madsens fortolkning.

16 af sammenslutningens 19 nuværende medlemmer udstiller. Til minde om Karin Høj Christensen, som afgik ved døden den 31/3 2020 udstilles også nogle af hendes værker. Der er ingen gæsteudstillere i år.

Udstillingen med så mange kunstnere giver et flot indtryk af den store variation, der findes hos sammenslutningens medlemmer.

OM HOLKAHESTEN:

Den første udstilling i »Holkahesten« fandt sted på Gudhjem Museum i 2001 med museet som initiativtager og arrangør for at afhjælpe et udtalt savn hos publikum efter et udstillingssted, hvor øens mest fremtrædende billedkunstnere kunne vise nye værker på hjemøen i højsæsonen.

Siden har »Holkahesten«, der har taget navn efter et af Gudhjems gamle fabeldyr, udviklet sig til en selvstyrende og selvsupplerende sammenslutning med 19 medlemmer, der ikke nødvendigvis alle udstiller hvert år. Flere af medlemmerne modtager Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Gennem årene har der været en vis udskiftning, idet man på grund af dødsfald siden starten har måttet sige farvel til adskillige fremtrædende navne på den danske  kunstscene som Hugo Arne Buch, Anne-Birte Hove, Jan Leth og Jun-Ichi Inoue, Paul Stoltze og Emil Westman Hertz.

Holkahestens medlemmer er billedkunstnere og kunsthåndværkere, der er uddannet på Designskolen (Kunsthåndværkerskolen) eller Kunstakademiet, eller har udstillet på mindst 5 statsanerkendte, censurerede udstillinger, eller er medlem af BKF (Billedkunstnernes Forbund), eller Kunstnersamfundet under Akademirådet. Ved optagelsestidspunktet skal medlemmerne have bomæssig tilknytning til Bornholm.

Nye medlemmer optages ved almindeligt flertal blandt alle faste medlemmer ved skriftlig afstemning. Eventuelt pr. brev, fuldmagt eller mail. Gæster inviteres efter almindeligt flertal blandt de fremmødte. For at blive medlem skal man altid have været gæst først.

Sammenslutningens navn refererer til en klippeblok “Holkahesten”, der ligger i Holkarenden.
Læs beretningen om fabeldyret her.

ÅRETS UDSTILLERE:

Charlotte Thorup, keramiker. Læs mere

Klaus Thommesen, billedkunstner. Læs mere

Julie Høm, keramiker. Læs mere

Anne Sofie Meldgaard, billedkunstner. Hent CV

Hans E. Madsen, lyskunst og foto. Læs mere

Hans Munck Andersen, keramiker. Hent CV

Gerd Hiort Petersen, keramiker. Hent CV

Martin Berge, billedkunstner.

Per Suntum, guldsmed. Læs mere

Kaori Juzu, guldsmed. Læs mere

Margit Rosenmeier, billedkunstner. Læs mere

Inge Lise Westman, billedkunstner. Læs mere

Kirsten Ortwed, skulptør. Hent CV

Silas Inoue, billedkunstner. Læs mere

Hanne Mailand, billedkunstner. Læs mere

Vibeke Glarbo, skulptør. Læs mere

Karin Høj Christensen. Minde udstiller.

 

  • Date 28. juni 2020
  • Tags Tidligere udstillinger