Earthbound III: 12. sept. – 18. okt.

Barbara Sørensen, maleri

“Earthbound” er en fællesudstilling, som viser værker af fem praktiserende kunstnere og kunsthåndværkere, der alle er bosat på Bornholm.
De henter deres motivation og inspiration fra øens natur – på den ene eller anden måde.
forskellige i deres udtryk, men forenede i deres fordybelser i naturen.

OM KUNSTNERNE:

Eva Brandt: Prisbelønnet keramiker, som bl.a. finder sin inspiration i geologiske processer og transformationen af råstoffer. Eva søger at opnå en fornemmelse af indre liv og udstråling fra sine krukker, som er modelleret op gennem mange dage. Hun arbejder med enkle og stramme former med små afvigelser og skævheder, kombineret med forskellige overfladebehandlinger og mønstre. Læs mere

Lone Schiøtz Nielsen: Billedkunstner, der arbejder med akvarel og grafik, og er kendt for sine fortolkninger af øens naturliv. Fra sin tidlige barndom har Lone været fascineret af øens klippeformationer og deres altid omskiftelige møde med det omgivende hav, hvis lys, farve og bevægelse aldrig er den samme. Læs mere

Hans-Henning Pedersen: Trædrejer, der under navnet “Træsmeden” skaber store træskåle af bøg og ask fundet på øen. Han arbejder med og undersøger materialets levende og uforudselige natur. Efter at han har drejet en skål i dette gamle og ”uperfekte” træ, vil variationer i luftfugtighed og tørretid skabe vidunderlige let forvredne former. Læs mere

Barbara Sørensen: Landskabsmaler, der er kendt for sine atmosfæriske fortolkninger af de vilde kyster og skove fra hendes nuværende hjem på Bornholm. Barbara er tiltrukket af ensomme og vilde steder hvor hun kan sanse de underliggende kræfter i naturen, tegne og fotografere stederne for senere at give dem et udtryk på sit værksted. Læs mere

Ben Woodhams: Billedkunstner og tilflytter fra England, arbejder med akvarel. Ben søger sin primære inspiration fra øens rige og varierede fugleliv og fra landskabets skiftende udtryk over tid – det være sig døgnets rytme eller årets gang. Læs mere

 

 

 

 

 

  • Date 18. juli 2020
  • Tags Kommende udstillinger og arrangementer