9. december 22 – Kalenderlåge på museet

Danmarks hyggeligste julekalender findes som bekendt i Gudhjem, hvor vi mødes til julesang og måske lidt at varme os på, når dagens låge åbnes i et af byens mange, hyggelige huse.

Hvis ikke Corona havde spændt ben for aktiviteten i 2020 havde julekalenderen kunnet fejre 10-år jubilæum i år. Det første år var nemlig i 2013, hvor Michael Steinmetz tog initiativ til at arrangere den første af disse by-kalendere på Bornholm – og måske i Danmark.

Den gang kunne man læse sådan på tv2/Bornholms nyhedssite: “… Juletiden nærmer sig og det gælder også i Gudhjem. Men i år vil byen forsøge sig med noget nyt. Byen vil nemlig være omdannet til en stor julekalender, hvor 23 beboere har valgt at deltage. Ideen er så, at hver deltager pynter et vindue i huset, som så skal fungere som “låge” i julekalderen.
– Det bliver Danmarks største julekalender, fortæller Michael Steinmetz, der er initiativtager til arrangementet…”

På Gudhjem Museum er vi selvfølgelig med igen i år. Den 9. december mødes vi ved låge nr. 9 og min mund er lukket med syv segl – så her røbes intet om, hvad der gemmer sig bag lågen.

Museet byder som hvert år på en lille forfriskning, når lågen er blevet åbnet. Alle er velkomne.

Her finder du adresserne til årets julekalender i Gudhjem:

Foto fra julekalender 2021

  • Date 1. december 2022
  • Tags Tidligere udstillinger