25. september “Lange udsigter” – Rundvisning og samtale
Som led i Bornholms Kulturuge giver kunstneren Pernille Bøggild en rundvisning i udstillingen ”Lange udsigter”.
Pernille er opvokset på Bornholm og udstillingen er en skulpturel undersøgelsesrække, der tager udgangspunkt i øen som fysisk fænomen og i mennesket som en ø, som et eksistentielt, psykologisk fænomen.
I forlængelse af rundvisningen er der en samtale mellem Tine Nygaard, kunstfaglig leder af Bornholms Kunstmuseum, og kunstneren Pernille Bøggild med udgangspunkt i de udstillede værker. Oplev to kvinder, der ved, hvad de taler om.
Tine Nygaard er kunsthistoriker fra Århus Universitet, og har arbejdet på store nationale museer som Arken, Designmuseum Danmark og Statens Museum for Kunst før hun tiltrådte stillingen på Bornholms Kunstmuseum.
Pernille Bøggild er uddannet på Det Kongelig Danske Kunstakademi: Arkitektskolen 2005-2008, Billedhuggerskolen 2008-2010 og Københavns Universitet: Bachelor i kunsthistorie 2021.
Sted: Gudhjem Museum
Tid: Søndag den 25. september 2022, kl. 13-14
Pris: kr. 30,- Betales ved indgangen, eller køb billet forud her.
OBS! Kulturugepas er obligatorisk for voksne og unge over 14 år.
Udstillingen ”Lange udsigter” kan ses på Gudhjem Museum onsd. – sønd. kl. 13.00 – 17.00 frem til og med den 23. oktober 2022.
Læs mere om udstillingen
Læs mere om Bornholms Kulturuge
- Date 18. juli 2022
- Tags Tidligere udstillinger