22. september – Guidet tur i Sommerfuglemarken

Gratis tur for alle interesserede

Kom med på markvandring i Gudhjem Museums Sommerfuglemark.

Michael Stoltze, biolog, ph.d. og forfatter fortæller om biodiversitet og betydningen af vild natur med udgangspunkt i Sommerfuglemarken og den måde, den drives på. Vi ser på planter og insekter undervejs.

Sommerfuglemarken er etableret i 2021, og her mødes kunsten og naturen, idet nogle af museets skulpturer nu har fundet deres placering ude i marken.

Udsigten mod Svanekebugtet og over land og vand er storslået, og stedet skråner mod syd, så solen varmer fra tidligt forår til sent efterår. Derfor er det som skabt til både kunst og natur.

Marken ligger foran museet i forlængelse af museets lille skulpturhave, der rummer værker af Inge Lise Westmann, Ole Christensen, Julie Høm og Jun-Ichi Inoue. Alle kunstnere der hører til på Bornholm. De første skulpturer blev opsat på stedet i 1990 og de seneste kom til i 2017.

Mødested: Foran Gudhjem Museum, Stationsvej 1, Gudhjem

Tid: Kl. 13 – 15

Pris: Gratis for alle interesserede

Læs mere om Sommerfuglemarken

Turen indgår i programmet for Bornholms Kulturuge 2023. Find de mange andre Kulturugeaktiviteter her

Arrangementet er støttet af Bornholms Regionskommunes Kunst- og Kulturhistorisk Råd.

  • Date 14. august 2023
  • Tags Tidligere udstillinger