Af det nyligt indgåede budgetforlig fremgår det, at der er tale om en besparelse, når det gælder kommunens indsats med at sikre overholdelse af bopælspligten.
I den forbindelse har Gudhjem By- og Museumsforening sammen med Byforeningen Svanekes Venner sendt et åbent brev til medlemmerne af kommunalbestyrelsen.
Foreningerne frygter, at en halvering af den økonomiske ramme vil medføre en utilstrækkelig indsats på området. I brevet opfordrer de to foreninger samstemmende til, at den nuværende indsats ikke bliver forringet.