apr 24

Ny placering til Oluf Høst skitsesamling

Skitsesamling og bibliotek

Inde i den gamle Stationsbygning har vi samlet flere funktioner i samme rum.  Her er både bibliotek og skitsesamling. Vi håber, at mange vil benytte muligheden for at  kigge nærmere i de publikationer, som man kan købe i vores reception. Her er noget både for de kunst- og de historieinteresserede.

Museet har  scannet den store samling af Oluf Høst’s skitser ind, så du nu kan studere dem nærmere på en skærm, hvor de kører som en video. Væggene i rummet, har vi prydet med udvalgte skitser.

Senest var skitsesamlingen “gemt lidt væk” på 1. salen, hvor trapperne kunne give problemer for en del af museets gæster. Vi har mærket et behov hos publikum for, at skitserne kom mere frem i lyset.

Rummet indbyder til stille eftertanke – og vi håber og tror, at vores besøgende vil tage godt imod dette nye tiltag.

Høst skitsesamling

Museumscafé og bibliotek

Læseeksemplarer af vores bøger