”Gudhjem vang” var i 1800-tallet en betegnelse for det område, der lå på begge sider af vejen fra Gudhjem til Melstedgård.
Denne markvej blev kaldt for ”Vangevejen” og begyndte allerede ved vangeleddet oven for Brøddan ved det gamle møllerhus, hvor der var et led over vejen.
Peter Koch fortæller, at Gudhjems drenge mange gange åbnede og lukkede vangeleddet for bønderne for på den måde at tjene lidt skillinger, mens bønderne slap for at springe af og på hestevognen.
Gudhjem Museums matrikelkortet fra 1861 viser, hvordan ”Gudhjem vang” var opdelt i større eller mindre jordlodder, og at alle beboere nede i byen, fiskere eller avlsmænd med 1-2 køer, ejede et jordstykke oven for byen – med andre ord: ”de havde jord i vangen”.
Viggo Pedersen har i sin ”Fortegnelse over ejendomme i Gudhjem og Melsted”, som findes på museets hjemmeside, gengivet jordstykkernes størrelse og deres navne. Abildstykket, Gjagestykket, Gravageren, Hængedyngstykket, Trangadestykket, Rumpen, Myrestykket, Klippestykket, Raskageren var bl.a. nogle af navnene.
Især var der to af ejerne, der havde store jordstykker.
Mod syd var det Hans Svendsen, ejeren af Melstedgård med Kallehullet og Melsted-engen, i alt 25 tønder land.
I den nordliglige ende ved museet var det avlsmand Mads Mogensen, ejeren af Madsens gård, Brøddegade 34, med i alt 5 tønder land.
Da Mads Mogensen i 1878 tog livet af sig og ikke efterlod sig arvinger, blev gården og jordstykkerne købt af Lars Madsen, søn af møller Martinius Madsen.
Tre generationer havde derefter gården, og da de to sidste ejere, søskendeparret Mogens og Inge Madsen*, døde henholdsvis i 1991 og i 2010, blev gårdens ”jord i vangen” testamenteret til Gudhjem Museum.
Derfor kan dette område, ”Gudhjem vang”, nu udlægges til sommerfuglehabitat som en del af Gudhjem Museum.
*Inge Madsen var formand for Gudhjem Museum fra 1974 til 1999.
Foto: Køerne drives på græs