jun 20

Gudhjem Havn

Et historisk tilbageblik:

Hvornår anlæggelsen af Gudhjem havn sker, er uvist. På Hammers kort fra 1755 og på Gudhjem matrikelkort af 1861 er der ikke indtegnet nogen havn. Begge kort angiver kun naturlige anløbssteder, hvor ”Ladhammer” og ”Nordre Bryggeskæret” har været landingssteder for fiskerbådene. Heller ikke i Salchovs militærbeskrivelse af Bornholm 1813-14 omtales havne i hverken Gudhjem eller Melsted.

Gudhjem-fiskeren Peter Koch (1860-1952) fortæller om livet i Gudhjem i bøgerne ”Det hvisker fra havet” og ”En Gudhjemfisker fortæller”. I følge ham består den første dækmole ”af trækar, fyldt med sten ca. 1½ meter over overfladen”, som ses på hans tegning (herunder). Den bliver i dag kaldt Søndre Brygge eller ”bådahamn” i daglig tale. ”Nordre Brygge var bygget senere af større kløvede sten med påboltet vaterliste”.

Da Christian den 5. i kølvandet på Svenskekrigene anlægger fæstningen på Christiansø i 1684, blev fiskerlejerne Gudhjem og Melsted pålagt transporter til og fra Christiansø. Disse transporter er både af militær og almen forsyningsmæssig karakter samt transport af øvrighedspersoner. Desuden skal fiskerlejerne besørge post og pengeforsyning – til gengæld får Gudhjem og Melsted visse skattebegunstigelser.

Det er derfor sandsynligt, at disse kongelige transporter resulterede i, at Nordre Brygge på et tidligt tidspunkt blev anlagt med kajlignende forhold for at gøre losning og lastning nemmere.
Ved folketællingen i 1787 er der blandt de lokale beboere 3 bådførere og 6 fiskere/håndlangere, der officielt er ansvarlige for de nødvendige transporter, selvom fiskerne til tider må tilsidesætte eget arbejde.

Ved folketællingen 1801 er der ingen personer med disse titler. Det kan ses som udtryk for fæstningens aftagende militære betydning. Fæstningen får dog en kort opblomstring i forbindelse med Englandskrigene fra 1807-1814.

I første halvdel af 1800-tallet klarer Gudhjem sig med den gamle havn med træmolen og skærgårdshavnene, som der er mange af. Mod nordvest er der ”Holkara-hamn” og ”Petersa-hamn” (Peters havn), og mod nord lå ”Klausa-hamn” (Klauses havn), ”Ladhammer” ved Blegeklipperne, ”Sander Larsens hamn” samt andre ved ”Norresan” (Nørresand). Om vinteren er bådene trukket op på grus-og sandstranden.

Havneudvidelser i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet

I anden halvdel af 1800-tallet stiger behovet for en større havn. Indbyggertallet fordobles fra 1801-1860 pga. tilflytningen fra Christiansø til Gudhjem. Antallet af fiskere stiger i samme periode fra 44 til 78 fiskere i takt med en generel udvikling i fiskeerhvervet, hvor store mængder af sild afsættes både lokalt og i København i fersk eller røget tilstand.

Ifølge Peter Koch bliver Gudhjems nye havn forsynet med ét slæbested og nyt bolværk mod land i sommeren 1972 som afløser for den gamle grus– og sandstrand. Samtidig bliver havnen uddybet. Men allerede i november ødelægges havnen af stormfloden og må derefter repareres. Behovet for en bedre havn kommer med oprettelsen af Det Østbornholmske Dampskibsselskab i 1876. Det første Østbornholmske dampskib, ”Erna”, lægger til ved Nordre Brygge i 1877, og med selskabets store succes besluttes det, at havnen må uddybes og udvides ved et stort byggeri i 1883-85 til næsten den størrelse, som havnen har i dag.

I 1935 uddybes havnen igen, samtidig med at yderhavnen gøres større til anløb af de nu store Østbornholmske dampere, S/S Østbornholm og S/S Nordbornholm. Både ved udvidelsen i 1883-85 og uddybningen i 1935 fyldes den bortsprængte granit på klippepartierne ved ”Ladhammer” og ”Holkara-hamn”, således at havnearealet forøges til fiskernes arbejde samt senere til den store parkeringsplads.

Eftertiden mistede dermed de meget store og naturlige skærgårdspartier ved havnen.

Området ved Holkara-klippen blev brugt som bredebane, hvor nettet blev bredt ud og tørret. Senere udjævnet til den store parkeringsplads ved havnearbejdet i 1935.
Til højre ses Maans Pærs Huz, som ligger der den dag i dag.

Du kan finde mange flere fotos fra Gudhjem Havn under i vores fotoarkiv her

 

Gudhjem Havn i vore dage

I dag er havnen stadig hjemsted for sejladsen til Christiansø. Post og gods ekspederes hele året med postbåden Peter, mens M/S Ertholm står for transporten af passagerer fra påske og hen i oktober. Se sejlplan her

Men bortset fra færgedriften, så bruges havnebassinerne i dag af turbåde, lystsejlere og fritidsfiskere. Om sommeren ligger sejlskibene tæt og arealerne i land bruges til rekreative formål.

Byens turistinformation har til huse i Christiansøfartens bygning. Se åbningstider her

 

Kort over havnen gennem tiden

Peter Kochs tegning af 1872 efter de første anlæg af havnebyggeri

 

1. Pænjakjistan
2. Hunjfiskaknajl
3. Brehajl
4. Bokkenknajl
5. Ole Jensa sund
6. Svinarygjenj
7. Lâdhammer
8. Petersa havn
9. Holkarahavn
10. Sauhajl med Klausa havn
11. Nordre Brygge
12. Søndre Brygge
13. Fortøjningssten
14. Strand med sand og grus
15. Bolværk på land
16. Bækkens udløb
17. Hunjfiskadammana
18. Sten i stranden