Gudhjem har gode faciliteter for børnefamilier

Gudhjem er et godt og trygt sted at være barn. Det gælder både for de børn, der er så heldige at vokse op i byen, og for dem, som kommer på besøg i en ferie.

Legemulighederne er mange – både i naturen og på legeplads og stadion ved svømmehallen, hvor der er en pumptrackbane, fodboldbane og diverse legeredskaber.

 

Attraktioner i nabolaget som Bornholms Middelaldercenter, Bornpark Minigolf, Adventure Minigolf Park hos Sannes Familiecamping og  Landbrugsmuseet Melstedgård med sine mange dyr er også gode udflugtssteder for børnefamilier.

I biografen vises film for børn. Gadeteaterfestival, bibliotek samt byens museer bidrager også til det gode børneliv. Se under Kulturliv i Gudhjem og Melsted.

Svømmehallen har særlige aktiviteter for børn og unge, se under Sport og motion.

 

For de fastboende er der både vuggestue og børnehave til de mindste, mens de større børn går i skole enten i Østerlars eller Allinge.

Gudhjem Naturbørnehave

Gudhjem Naturbørnehave og vuggestue ligger lige overfor Gudhjem svømmehal i byens øverste del. Tæt på dagtilbuddet ligger den skønneste og meget varierede natur inden for gåafstand. Børnehaven råder over en... Læs mere →

Kongeskærskolen

Skolen er den nærmeste kommunale skole for de lokale børn. Den ligger pragtfuldt i Allinge, og busserne sørger for transporten frem og tilbage. På Kongeskærskolen er der fokus på at... Læs mere →

Friskolen Østerlars

På Friskolen kender alle elever og lærere hinanden på tværs af afdelingerne. De store elever hjælper de mindre, og passer på dem. 5 - 10 dage om året er eleverne... Læs mere →

Forældrenetværk

”Leg og Liv i Gudhjem” er en stor børnefamiliegruppe, som har været meget aktive og arrangeret tiltag på legepladsen ved Gudhjem Svømmehal om sommeren. I vinterhalvåret  har gruppen stået for... Læs mere →