apr 25

Gave til Gudhjem Museum

Akvarel af Aage Backhausen
Vi har fået en akvarel af Aage Backhausen forærende. Gaven er fra Lise Holm, der har sommerhus ved Kleven.
Motivet er fra Høgebakken. Nis Jensens hus på højre side og Victor Jensens på venstre.
Aage Backhausen levede fra 1908 – 1966, og i begyndelsen af 1930’erne flyttede han til Bornholm, nærmere bestemt Melsted, som blev udgangspunkt for hans arbejde som billedkunstner resten af livet. Af helbredsmæssige årsager tilbragte han dog også perioder i Italien. Hans motiver er typisk bymiljøer og landskaber – både fra Italien og fra Gudhjemområdet.
I 2016 havde Gudhjem Museum en udstilling med værker af Aage Backhausen, og vi er altid taknemmelige, når nogen betænker museet med billeder og genstande.