mar 29

Arbejdsdag på museet

Vi mødes den 30. april kl. 10

MELD DIG TIL OPGAVERNE

Udstillingssæsonen er i fuld gang, og vi vil gerne kunne vise museet fra dets bedste side. Indendørs har vi for længst gjort klar, og nu er turen kommet til husets udvendige side og hele arealet omkring stationen og udstillingsbygningen.

Der er nok at tage fat på: Skulpturerne trænger til en afvaskning, lindetræerne skal beskæres, der skal fejes og luges omkring bygningerne, bogstaverne på gavlen skal males, tagrenderne efterses, alm. oprydning osv. osv.

Meld dig til opgaverne hos Ole Stigemo mail: olestigemo@gmail.com eller på telefon: 2396 5002 – Hellere i dag end i morgen!

Museet sørger for fælles frokost til de fremmødte. Kom og vær med til en festlig og hyggelig dag sammen med andre frivillige!