Med årets sidste udstilling, hvor vi viser værker af Carl Oscar Lemvigh, forlænger vi udstillingssæsonen helt ind i december måned. Dette er et forsøg, og vi skærer i antallet at åbningsdage så vi i november holder åbent fredag, lørdag og søndag – og i december alene fredag og lørdag. Altid fra kl. 13-17.
Vi håber, I vil tage godt imod dette initiativ, og bakke det op ved at komme og se den sjældne udstilling med Carl Oscar Lemvigh, alias “Buster”, hvis værker i vid udstrækning er skabt på Christiansø.
Det er lykkedes os at låne et pænt stort antal billeder dels fra private ejere og dels fra Bornholms Kunstmuseum til denne udstilling, som vi glæder os til at vise.