Tambour Hammer, Lars Pedersen Hammer, fik af kommandanten på Christiansø lov til at beholde trommen som tak for lang og tro tjeneste. Fæstningen skulle nedlægges, og der var ikke brug for trommen på Christiansø. Tambour Hammer flyttede til Gudhjem og bosatte sig Sct. Jørgensgade 2 i et hus, som nu er nedrevet.
Gudhjem fik et længe følt savn afhjulpet med både trommeslager og tromme. Der blev trommet, når landslagteren solgte kød, eller når pottemageren fra Rønne solgte lerkar samt ved mange andre lejligheder. Den vigtigste og største dag for tambour Hammer var, når han fastelavnsmandag i spidsen for både unge og ældre mænd vandrede hen på pladsen, hvor potten skulle slås itu.
En meget morsom tradition, som kun fandt sted den ene gang on året og kun i Gudhjem. Men foruden disse lejligheder, hvor trommen benyttedes, var Tambour Hammer et vandrende tågesignal. Når fiskebådene var ude i tåget vejr, mødte Hammer med sin tromme nede på Batteriet ved Sorteodde og afgav trommesignaler, indtil alle bådene var indkommet i havnene. Men en skønne dag, da trommeskindet i regnvejr revnede, kom der en trykket stemning over tambour Hammer, og den revnede tromme med trommestikker blev sat op på loftet.
Men en dag hen på foråret, da dæksbådene kom hjem fra København med landbrugsprodukter og købmandsvarer, hjembragte købmand Mads Schous “Neptunus” en ny tromme.
Den blev overdraget til tambour Hammer, der nu glad igen vandrede hjem og blev modtaget af sin kone Ane, der stod i døren og udbrød: ”Min fæsta mand, hvad har du fået”.
Han gik ind og anbragte trommen i den bedste stue, og der stod den altid til pynt, når den ikke benyttedes.
Nu var humøret atter højt hos den gamle tambour en lille tid, og trommen blev igen brugt mange gange ved forskellige lejligheder og bekendtgørelser. En dag fiskerne var på havet, og det blev tåge, mødte Hammer som vanlig på Batteriet og bearbejdede trommen efter bedste evne, men trommen fik dog aldrig helt den samme styrke og klang som den gamle tromme, og efter at fiskerne havde bemærket dette overfor gamle Hammer, pakkede han resolut trommesagerne sammen og stillede med dem langt væk i en krog på loftet.