Udstilling “Nordiske reflektioner”: 13. juni – 26. juli

OM UDSTILLINGEN

Her reflekterer den bornholmsk fødte kunstner, Claus Lind, over rejser i de tidligere danske kolonier Island og Færøerne, hvor sne og bjerges rytmiske gentagelser har givet inspiration til en registrering af naturens strukturer i blæk og akvarel. Refleksioner over geotermiske organismer i Island er blevet til skulpturer lavet som papirrelieffer.

Rejsefællerne er heller ikke gået ubemærket hen. De er også en del af udstillingen. Fælles for alle værkerne er, at de er i og på bomuldspapir, som med sin sarte renhed og styrke bliver en forlængelse den natur, der findes i Island og Færøerne.

OM KUNSTNEREN

Claus Robert Mynster Lind, født i Rønne 1969, er autodidakt.  Claus bor i København og arbejder som skulptør, kunstner og arkitekt.

Claus har været i kunstverdenen både som konservator og som galleriejer af Agallery Esplanaden, Lind’s Kunst og Antikvitshandel, mm. Igangværende projekt: Siden januar 2018 har Claus arbejdet med Gjersholt Ny Herregård’s visuelle identitet, herunder total installationer, skulpturer, interiør og eksteriør af park mm. Samt forlæg til en arkitektonisk park til Obdrupgård herregård.

Claus deltog i Bornholms Censurerede Forårsudstilling på Svanekegaarden i 2019 og er med igen i 2020.

Omdrejningspunktet for skulptur og tegning er en transformation af egne instinktive reaktioner i forhold til natur og psykologiske reaktioner. Det vil sige, en legemliggørelse og visualisering af en given omstændighed eller instinktiv reaktion.

Fernisering den 13. juni kl. 14.00-16.00

 

  • Date 7. marts 2020
  • Tags Kommende udstillinger og arrangementer