Studioglassets historie: 22. september 2021
Oplæg og rundvisning med Svend Holst-Pedersen kl. 16.00-17.00
Se udstillingen Bornholmsk glas, og hør glaskunstner Svend Holst-Pedersen fortælle.
I anledning af årets Glasbiennale, der viser europæisk glaskunst, har Gudhjem Museum en udstilling med de bornholmske glaskunstnere: Svend Holst-Pedersen, Mia Lerssi, Mai-Britt Zelmer Olsen, Gerner og Jahncke, Pernille Bülow og Baltic Sea Glass.
Bornholmsk kunsthåndværk er i verdensklasse og udnævnelsen som World Craft Region er et udtryk for det høje stade.
Hør om studioglassets historie og udvikling på Bornholm. Du får også en rundvisning i udstillingen med præsentation af værkerne, kunstnerne og en forklaring på de forskellige materialer og teknikker, der ligger bag de enkelte værker.
Glaskunstner Svend Holst-Pedersen guider dig gennem både udstillingen og historien bag den bornholmske glaskunst.
Svend Holst-Pedersen er selv uddannet på Glas & Keramikskolen i Nexø og har eget værksted i Rø.
Arrangementet er en del af Bornholms Kulturuge 2021 og er derfor forbeholdt gæster, der har købt kulturugens armbånd. Du kan købe det på Gudhjem Museum. Det giver dig, blandt meget andet, gratis adgang til udstillingerne på Gudhjem Museum hele dagen den 22. september.
Der er begrænset antal pladser, som sælges efter først-til-mølle. Pris kr. 10,- Køb din billet her.
Læs mere om Bornholms Kulturuge
- Date 15. juli 2021
- Tags Tidligere udstillinger