15. november – Møde med Bornholms Økojord
Interesseret i lokale økologiske grønsager?
Bornholms Økojord inviterer dig til “kaffemøde” på Gudhjem Museum. Emnet er lokal, økologisk grønsagsproduktion og mulighederne for at beboere i Gudhjem-Melsted kan indgå i en abonnementsordning, der ligner den, som mange kender fra fx. “Årstiderne” eller Coops grønne kasse.
Bornholms Økojord købte i 2022 Hammersly i Rutsker, der siden er blevet omlagt til økologisk drift og forpagtet ud til en gruppe unge nytilflyttede bornholmere med faglig viden og kompetence indenfor grønsagsproduktion.
Hammersly er organiseret som et aktieselskab, hvor alle med interesse for sagen kan tegne aktier eller tegne et abonnement på køb af produkter.
På mødet vil der blive orienteret om Bornholms Økojord samt om Hammersly’s såkaldte CSA-model, – en model hvor lokalsamfundet tager medansvar for fødevareproduktionen.
Der bliver masser af mulighed for at diskutere lokale fødevarer.
Har du spørgsmål, så kontakt Hans Jørgen Jensen, tlf.: 20423370.
Hvor: Gudhjem Museum, Stationsvej 1, Gudhjem
Tid: Onsdag den 15. november kl. 15-17
Gratis adgang for alle interesserede.
- Date 2. november 2023
- Tags Tidligere udstillinger