nov 22

Gudhjem Museum modtager donation fra 15. Juni Fonden

Bevilling til køb af endnu en skulptur

I skulpturhaven foran museet står en række skulpturer af kunstneren Jun-Ichi Inoue. I alt 7 skulpturer blev udlånt af Sheena Inoue i 2017, og det blev besluttet, at museet skulle skulle søge fondsbevillinger, så vi kunne købe skulpturerne og sikre, at de blev udstillet samlet.

I mellemtiden er et værk desværre blevet solgt til anden side, men nu ejer museet to af værkerne og satser på også at kunne skaffe midlerne til købet af de fire sidste. Museet købte det første “Hexagon” i foråret med hjælp fra Sparekassen Bornholms Fond og Brdr. E., A. og S. Larsens Legat. Nu har 15, Juni Fonden bragt os lidt tættere på målet med bevillingen til købet af “Skald”.