Jul i den gamle station

Gammeldags julehygge i de smukke lokaler

Igen i år fejrer vi Jul i den gamle station med gratis adgang til stationsbygningen og de udstillinger, som vises der.

Du kan slå dig ned i den hyggelige ventesal og nyde vores film om livet på stationen og jernbanen. Eller sæt dig i stuen med Oluf Høst skitsesamling, hvor du kan nærstudere de bøger, vi sælger på museet.

Der er pyntet op til dejlig, gammeldags julestemning i hele huset. Her kan du møde kan flere af museets frivillige og få en snak. De byder helt sikkert også på lidt godt til ganen.

Vi giver 10% rabat på bøger, plakater og postkort, så mon ikke du kan blive inspireret til lidt anderledes julegaver ved denne lejlighed.

Sted: Gudhjem Museum, Stationsvej 1, Gudhjem 

Tid: Lørdag den 6. december fra kl. 12.00-16.00

  • Date 19. november 2025
  • Tags Kommende udstillinger og arrangementer, Udstillinger og arrangementer