apr 19

Publikumsrekord til sæsonåbning

262 gæster til årets første fernisering

Foto: Justine-Hoegh.dk

Ved Gudhjem Museums åbning den 5. april var der trængsel, da de mange mennesker mødte frem for at opleve årets første udstillinger.

Det var en stor glæde for museet at se så mange unge og glade gæster ved præsentationen af de to nye udstillinger Udtræk af landskab med Rune Lambrechts værker og Naturens poesi på vinger med Michael Stoltzes fine sommerfuglefotos. Det sidste nye tiltag på museet var visning af filmen “På sporet af sporet”, som kan ses i ventesalen.

Rolf Vitger fra museet præsenterede Lambrechts udstilling, og Rune sagde også selv et par ord, (mest “tak”). Ole Stigemo, koordinator for museet præsenterede Stoltzes fotoudstilling og filmen i ventesalen. Michael fortalte lidt om Sommerfuglemarken, sine fotos og bøger.

Det lover godt for sæsonen, at vi kunne tiltrække så mange unge og nye gæster til den første fernisering – og vi håber, at mange vil komme igen og se på kunsten på en dag med knap så mange besøgende.

Rune Lambrechts værker kan ses på museet til og med den 4. maj, så vent ikke for længe.

Naturens poesi på vinger fortsætter lidt længere – den udstilling varer til den 9. juni, og derefter vil nogle af billederne kunne ses i receptionen.