nov 21

Flere gaver til museet

Aage Schad og Ernst Køie

Vi er igen blevet betænkt med gaver til museet.

Først forærede Aage Schads familie os en af de skulpturer, som de havde udlånt til den nuværende udstilling. Her fulgte et foto med, der viser kunstneren med den selvsamme skulptur.

 

*

Kort efter fik vi et maleri af samme kunstner. Denne gang et maleri, hvor det tydeligt fremgår, at der i sin tid -1933 – var tale om en gave fra kunstneren selv til Ellen og Hans (Holm).

Vi takker Agnethe Stange for gaven, som hun erhvervede i forbindelse med køb af det hus, som Ellen og Hans Holm havde boet i. Det giver altid større værdi til en gave, når der følger en historie med de effekter, vi modtager.
*
*
Senest har vi fået tre tryk af Ernst Køie, hvor han i stedet for kobber har anvendt stålplader til fremstillingen. Stålplader som kom fra et smedeværksted på Nørrebro. Også her følger en lang historie med, som allerede har været publiceret i Bornholms Tidende. Denne gave fik vi af Ilse Hartman, som kunne fortælle, at hun havde billederne fra en afdød slægtning, Karen Møller, der havde fået dem i gave af Ernst Køie. Sammen med de tre tryk modtog vi også et hæfte med digte af Ernst Køie med dedikation og ordforklaringer til de bornholmske gloser.
*