Foredrag om Ejnar Mikkelsen – udsat, dato ubekendt

Polarforskeren Ejnar Mikkelsens togt gennem tilværelsen og i Grønlands ødemarker 1909 – 1912

 

Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen ved starten på den lange slæderejse

OM AFTENENS FOREDRAG:

Fortalt af Naja Mikkelsen, barnebarn af Ejnar Mikkelsen:

“Polarforskeren Ejnar Mikkelsen startede som 13-årig sit eventyrlige liv på de syv verdenshave. I en havn mødte han en spåmand som fortalte, at han ville komme til mærkværdige lande, som var helt hvide.

Det kom til at passe. Ejnar Mikkelsen var på mange ekspeditioner i de sne- og isdækkede polarområder, og han overlevede blandt andet tre år på Grønlands barske østkyst i årene 1909 – 12 sammen med sin ekspeditionskammerat Iver Iversen.”

Kom og lyt til den dramatiske historie om en ekspedition, hvorfra de to kammerater kun med nød og næppe vendte levende hjem.

 

 

 

 

 

 

 

Ejnar Mikkelsen i samtale med maleren H P Haagensen

EJNAR MIKKELSEN OG GUDHJEM:

Ejnar Mikkelsen (1880 -1971) var en kendt personlighed i bybilledet i Gudhjem, hvor han tilbragte mange somre i sit hus “Mons Pers Hus”, som alle i Gudhjem kender den dag i dag.

Vejen langs havnen hedder Ejnar Mikkelsensvej, og nye beboere i Gudhjem ved måske/måske ikke, hvilken person, vejen er opkaldt efter. Men det kan der rådes bod på den 13. marts på Gudhjem Museum.

Du finder mange fotos med Ejnar Mikkelsen i Gudhjem her:

 

 

 

Aftenens foredragsholder: Naja Mikkelsen

OM NAJA MIKKELSEN:

Naja Mikkelsen er geolog og tilknyttet Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser. Hun har arbejdet med klimaforskning  i Grønland med fokus på Nordøstgrønland og Polhavet og været medlem af en række internationale fora og arktiske kommissioner. I dag er hun medlem af bl.a. Arktisk Instituts bestyrelse og bestyrelsen for Kvindelige Eventyreres Klub. Naja Mikkelsen er barnebarn af Ejnar Mikkelsen.

 

 

 

 

Sted: Gudhjem Museum, Stationsvej , Gudhjem

Tid: Udsat på grund af sygdom. Efteråret 2024

Entré: 50,- kr. Gratis for medlemmer af Gudhjem By- og Museumsforening

 

  • Date 11. december 2023
  • Tags Kommende udstillinger og arrangementer