nov 21

Bornholms Internationale Gadeteaterfestival

Tre dage med gratis scenekunst

Festival for alle aldre og nationaliteter – den sidste weekend i juli.

Teater fra hele verden slippes hvert år løs i Gudhjem, der med sine stejle gader og livfulde havne udgør den perfekte scene for internationalt artisteri, dans og performance af højeste kvalitet.

BIGFestivalen skydes altid i gang om fredagen kl. 20.00 med gratis kabaret på Gudhjem Havn, hvor du kan se smagsprøver fra alle festivalens forestillinger.

Derefter er der teater i to dage for store og små – også i Rønne og Hasle. Det hele er gratis.

BIGFestival arrangeres af Undreværket i Gudhjem i samarbejde med Teaterforeningen Bornholm. Den realiseres med støttes fra Statens Kunstfond og et væld af nationale og lokale fonde, samt lokale sponsorater og frivillige kræfter.

Har du lyst til at støtte, at Bornholm fortsat har en international teaterfestival, kan du melde dig ind i Undreværket for 150 kr om året. Skriv til Undreværket på: undrevaerket@gmail.com

Program og info: www.bigf.dk

(Foto: Andreas Aae)