Tale ved fernisering på mindeudstillingen for kunstmaler Paul Stoltze og billedhugger Ole Christensen:
Oles datter, Marie Inuoe, holdt en smuk og meget personlig tale om barndommen i kunstnerhjemmene. Den har vi fået lov til at gengive her:
“Det er så dejligt at have kendt hinanden siden vi var små. Selvom vores forældre ikke tjente mange røde rejer, var vi rige. Det var som om vi ejede skoven, markerne, klipperne og de små vandhuller med salamandre, hvor vi færdedes på egen hånd og udforskede naturen.
Ole indrettede sig så han kunne være selvforsørgende sammen med Karin og os børn. Stor grøntsagshave, samt en viktualiekælder til opbevaringen af udbyttet, fåreflok, fold og marker med græs til høslet, og frugthave med forskellige æblesorter, blommer, hasselnøddehegn og valnødder, hybenhegn og hyld. Eget stenbrud. Broncestøberi. Han designede en brændeovn som smeden i Olsker udførte. Vi fyrede med kul, samlet fra stranden i Hasle samt egen brændeproduktion. Hjemmelavede møbler, skoletasker, og tøj, samt arvetøj fra større nabobørn. Genbrug fra jernpladsen i Rønne. Gryder og pander, beslag, bolte, og andre materialer der indgik i husvedligehold og værkstedsindretning.
Vi klarede os som familie for så lidt i begyndelsen af halvfjerdserne, at myndighederne ikke ville tro på det var sandt. Det var en stor glæde for Ole at han kom på finanslovens livsvarige ydelse i 1985. På det tidspunkt var han blevet så kendt at han omsider tjente mere end blot til dagen og vejen. Den tryghed det gav at vide der var et sikkerhedsnet, var imidlertid uvurderlig.
Vi delte de samme eksistensvilkår.
Det at være sammen om at være kunstnerbørn styrkede os. Jeg tror det er derfor jeg aldrig har følt mig fattig.
Hjælpsomhed, betænksomhed og samarbejde.
Som en særlig slags familie hjalp vi hinanden, delte og byttede det der var i overskud. Vi overtog tøj som var blevet for småt, og hvis det ikke passede blev det syet om og repareret når det var slidt.
Der opstod traditioner med at lave personligt udbragte hjemmelavede julehilsner. Som kvædebrød, juletryk, billedbøger der var klippeklistret med sider fra Samvirke, aviser, tidsskrifter og andre frembringelser, af det der var tæt på, med fantasien som drivkraft.
Ole og Paul hjalp hinanden bl.a. når der skulle bygges, graves ud til brønd, repareres vej, eller graves sne væk så bilerne kunne komme ud til landevejen oven på en snestorm. Når de lavede udstilling, samarbejdede de om plakater ferniserings-indbydelser og opstilling, samt fejring med maner bagefter.
For 60 år siden, da Karin var i 8.måned med min lillebror Per, kom hun på hospitalet fordi moderkagen havde løsnet sig. Dengang tog Stoltzefamilien mig bare ind i hjemmet som en ny lillesøster. I flere måneder sov jeg i fodenden af Michaels seng. Fra da af havde jeg en ekstra familie. Det gav mig en grundfølelse af tryghed at vide at familien Stoltze havde plads til mig.”
Citater fra Ole:
“Når man arbejder med sten, hugger man hele tiden noget af.
Når man arbejder med ler lægger man hele tiden noget på.
En god afveksling mellem sommerhalvårets fysisk krævende hugge-indsats, og vinterens nænsomme modellering hvor blød og fugtig ler bankes og formes med træhammer og små kugler eller trillede pølser strækkes ud over den opståede vækst&urt&&frugt eller et frø&havdyr.”
Værdier & funderinger fra Oles venstre hånd:
“Inspiration er som
Et glemt navn der kommer igen,
når afspænding har indfundet sig.”
“Drømmen er hjernens bearbejdelse af stoffet.”
“Rejsen er at fylde på billedtanken.”
***Inspiration er det øjeblik
man helt afslappet
vælger den rette løsning.
“Kunst er en form for materialiseret meditation.”
***At lave kunst er en fortsættelse
af barndommens leg,
for alvor.
“Det at komme til et fremmed sted
er en slags genfødsel
hvor man oplever
og sanser meget stærkt.”
“Det er vigtigt hver dag
at se, bemærke, opleve noget nyt,
et lysstrejf, struktur, sky.
Praktisk arbejdsmetode.
Farver.
Det gør livet rigt.”
***At finde ting
er spørgsmålet
om at søge bevidst.
I ugen op til sin død skrev Ole disse personlige nordiske haikudigte:
Gulnet løv
Nøgne grene
Sky på flugt.
Røde hyben
Vinterfugles
Livsreserve.
Skumringstime
Farver viger nu
Fra gråt til sort.
Gåsetræk gakker
I luften
Vinteren kommer.
Udstillingen “HUNDREDE & HALVFEMS” i anledning af 100-året for Paul Stoltzes og 90-året for Ole Christensens fødsel kan ses på Gudhjem Museum frem til den 24 juli 2022.