Offentligt møde med plads til max 60 deltagere.
Tilmelding via mail til hjj@lag-bornholm.dk – nødvendig af plads- og forplejningshensyn.
Debat-arrangementet finder sted midt i en udstilling med titlen: En hyldest til træet, arrangeret af Gudhjem Naturbørnehave i samarbejde med omkringliggende børnehaver og indskolinger.
Tema: De Bornholmske skove – bæredygtig bundlinje i bredeste forstand
Forvaltningen af de bornholmske skove undergår en forvandling i disse år. Dels er der kommet en markant større efterspørgsel efter flis til brug for den bornholmske energiforsyning, dels har – først og fremmest Naturstyrelsen –meldt ud at de øger andelen af det de kalder for naturnær skovdrift. Der synes at være ”underskud på betalingsbalancen” når vi taler øens skove og træer.
Bornholm har en vedtagen vision kaldet Bright Green Island – og herunder formuleret 8 Bornholmermål. Blandt disse kunne det være mål 1: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning, mål 2: Bornholm fører regnskab med sin grønne omstilling, samt mål 7: Bornholm gør sin naturrigdom til en del af bundlinjen; – der især kunne være relevante at tænke ind i debatten.
LAG-Bornholm har begrebet Bioøkonomi som et af sine overordnede indsatsområder, – med udgangspunkt i en bred fortolkning, der eksempelvis kunne formuleres som følger:
”Bioøkonomi som produktion af fornybare biologiske ressourcer og omdannelse af disse ressourcer og affaldsstrømme til værdiskabende produkter”
LAG-Bornholm har 2 hovedformål: a) At skabe job, og b) At bidrage til en øget livskvalitet. Dette gøres med respekt for øens overordnede planer og strategier – herunder visionen Bright Green Island med de 8 bornholmermål. Øens skove er en essentiel del af begge de to hovedformål, og derfor relevante at beskæftige sig med.
LAG-Bornholms tilgang til bioøkonomi – sker ud fra et lokalt økonomisk og beskæftigelsesmæssigt perspektiv – den såkaldte ø-økonomi. Vi efterlyser mere viden om betydningen af at flytte et forbrug – fra noget man tidligere har importeret – til noget der produceres på øen. Det må det nødvendigvis være positivt for den lokale økonomi og beskæftigelse. Ud over økonomi og beskæftigelse kan der være store miljømæssige gevinster at hente. Miljømæssigt kan der også være udfordringer og negative sider. F.eks. kan det gå ud over biodiversiteten hvis den øgede efterspørgsel af flis reelt betyder rydning af en lang række levesteder for øens vild, fugle, bier mm.
Moderatorer: Hans Jørgen Jensen, LAG-Bornholm & Jakob Kronik, Verdens skove
Baggrund for mødet:
Fremtiden for de bornholmske skove ud fra et økologisk og ø-økonomisk perspektiv?
Når man taler om bioøkonomi og lokal-økonomi kan man ikke komme udenom den udtrykte bekymring der i disse år breder sig på Bornholm vedr. øens skove. Etablering af flisbaserede varmeværker i Åkirkeby og Hasle, samt ikke mindst den nye fliskedel på Østkraft har øget behovet for flis i en størrelsesorden hvor de lokale skove ikke længere kan være med. Eller kan de?
På Bornholms Energi og Forsyningshjemmeside står at læse:
En analyse viser, at der kan ‘høstes’ 75.000 tons flis om året på Bornholm – vel at mærke flis fra træer, der ikke kan bruges til andet. Det nye flisværk i Hasle kommer efter planen til at bruge mellem 10-15.000 tons/år. Flisværket i Aakirkeby bruger omkring 9.000 tons flis pr. år.
Ultimo 2016 overgår produktionen i Rønne fra olie til flis. Værket i Rønne producerer både varme og el. Her forventer man at skulle bruge omkring 50.000 tons om året. Der er med andre ord flis nok på Bornholm til øens forbrug. Se mere: https://www.beof.dk/varme/har-vi-flis-nok/
I 2015 initierede LAG-Bornholm at Forstkandidat Mads Frimann Olsen gennemførte et bachelorprojekt med titlen ”Bæredygtig biomasse på Bornholm”. Fokus var alene en analyse af netop produktiviteten i de bornholmske skove.
Iflg. Mads Frimann Olsen’s analyse er der ca. 14.200 ha skov på Bornholm, svarende til en fjerdel af øens samlede areal. Heraf ejes godt 20% af staten, 15% ejes af kommunen, og 65% er privat ejet. Arealmæssigt fordeler det sig med ca. 60% løvtræer og 40% nåletræer. Den samlede vedmasse er opgjort til 3,5 mio. m3 træ, og den årlige tilvækst er beregnet til at være ca. 100.000 m3. Den årlige skovhugst er beregnet til ca. 90.000 m3, og heraf anvendes ca. halvdelen til flis. Iflg. samme analyse mangler der ca. 30.000 m3 flis før Bornholm bliver selvforsynende med biomasse.
Kigger man på øens skovdrift ud fra et klima og bæredygtighedsperspektiv er der yderligere grund til at se nærmere på udviklingen. Med tanke på Bright Green Island – de 8 Bornholmermål samt FN’s verdensmål, rimer det meget dårligt med store mængder af importeret flis. Træ som byggematerialer er en af de allerbedste måder at binde CO2 på, og miljømæssigt sund fornuft. En simpel rundspørge blandt nogle af nøgleaktørerne, tegner et billede af et manglende overblik, og en mangel på enighed om hvordan vi sikrer os en fremtid med en bæredygtig skovforvaltning på Bornholm.
I ovennævnte bachelor-opgave giver Mads Frimann Olsen – ud over biomasseanalysen – et bud på en skovdriftsform der optimerer gavn- og energi- træproduktion. Øget selvforsyning – også på dette område – vil givet kunne styrke lokal-økonomien.