The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher dumpinside ciscoexampdf.com

Skulpturpark foran Gudhjem Museum

På græsarealet foran museet finder du en lille skulpturpark med værker af Julie Høm, Inge Lise Westman, Ole Christensen, og af Jun-Ichi Inoue.

Julie Høm (1944 – ) er uddannet på Kunsthåndværkerskolen i København 1962-1965, og har siden 1968 haft eget værksted i Holkadalen, Gudhjem. Hendes arbejde er belønnet med adskillige legater og udmærkelser fra bl.a. Hirschsprungs Legat, Statens Kunstfond og Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond.

Julie Høms værker har været udstillet i Europa og USA, og hun er repræsenteret i flere landes offentlige samlinger. Julie Høm er repræsenteret i skulpturparken med værket “Åbo”.

 

 

Inge Lise Westman (1945 -) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1967-1972. Hun er bosiddende lige uden for Gudhjem, hvor hun også har sit atelier. Belønnet med en lang række legater udmærkelser, bl.a. Eckersbergmedaljen, Ny Carlsbergs Rejselegat, Heerups Legat og Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse.

Inge Lise Westmans værker har været udstillet i en lang række lande og hendes kunst findes på en række museer og samlinger. I skulpturparken vises hendes værk “Klo”.

 

Ole Christensen (1932-2000) var uddannet på Kunstakademiet 1958. Han boede og arbejdede lidt udenfor Olsker, midt i den nordbornholmske natur.

Frugtbarhed og erotik gennemsyrer Ole Christensens værker, der ofte har organiske, bløde og afrundede former. Ole Christensens skulpturer er i dag opstillet og beundret i hele Danmark. I skulpturparken viser Gudhjem Museum værkerne ”Trio”, ”Møde” og ”Fire vækster”(foto).

 

 

Jun-Ichi Inoue (1948-2009) blev uddannet på Musashino Kunstuniversitet i Tokyo 1967-71 og på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København 1974-79. Formsproget er enkelt, præget af stiliserede abstraktioner over bjerge, floder og sten.

I skulpturparken findes i dag 9 skulpturer af kunstneren, hvoraf de 7 venligst er udlånt af hans enke Sheena. “Himmel og Hav”, “Top”, “Brønd”, “The Ancient”, “Go Through”, “Skjald”, “Tsuki”, “Transformation” og “Hexagon” (foto).

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Date 28. juli 2019
  • Tags Udstillinger og arrangementer