The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher dumpinside ciscoexampdf.com
jan 01

Fester

Fortalt og skrevet af Viggo Pedersen

Om sommeren holdt afholdsforeningen fest med tombola på Lenseng, hvor der var pyntet med æresport ved vejen op til festpladsen.

Der kunne købes øl, sodavand og kaffe, og der kunne købes varmt vand til folk, der havde kaffebønner, kande og brød med. Det var en fest, hvor mange deltog, og det var en lejlighed til at komme ud og se og tale med andre, end de man daglig omgikkes.

Gårdejer Kirketerp på Lensgård gjorde et stort arbejde med at lave det hyggeligt og rart for skovgæsterne. Han lavede en sti til Lens Klint og byggede et udkigs tårn af træ på klinten og en bro over kløften ved stien op til klinten. Lenseng var blevet brugt som fest og samlingsplads gennem mange år.

 

Efter Kirketerp døde i 1908 blev festpladsen flyttet til vores egen skov på Bokul ovenfor Gråmyr. Der var festplads på søndre side af vejen og kaffe og øl udsalg på den modsatte side. Derefter blev Holkadalen lavet til møde og festplads.

Efter Gudhjem Boldklub var startet, blev der holdt fester juletræsfest med dans, fastelavnsfest med maskerade, sommerfest samt en sommerudflugt, en heldagstur med hestekøretøj 3-4 charabancer. I 1921-23 blev der afholdt kapsejladser på Norresan, hvor der også var dans og fest bagefter. Der blev i mange år også arrangeret dilletant komedier på Afholdshotellet og i Holkadalen.

.

I min barndom og tidligste ungdom var der fastelavnsmandag, hvor potten blev slået itu efter pottekongen var antaget, vandrede hele selvskabet op på hotellet med Kagehans i spidsen med sin violin, hvor der blev serveret syp og boller samt punch. Også der var det med dans bagefter, men efterhånde, som de ældre fiskere faldt fra, ophævedes også denne tradition.

 

Fotoet øverst er Sletten, hvor der også senere blev afholdt sommerfester.