Genren portrætkunst har haft et skiftende ry gennem tiden. Mange portrætter er bestillingsarbejder, og dermed har de i visse kredse været anset som mindre fine end eksempelvis opstillinger, landskabsmalerier mv. Genren er i nyere tid blevet kaldt ”anakronistisk”, ”økonomisk afhængig”.
Tilbage i tiden var det kun fyrster og adelige, som havde råd til at ansætte en kunstner til at portrættere dem selv og familien. Det kender vi fra slottenes og herregårdenes anegallerier, hvor slægten er portrætteret mange generationer tilbage.
I 1800-tallet fik også borgerskabet råd til at bestille portrætter og genren oplevede en opblomstring.
Skiftende tendenser i teknik og malemåde har også haft virkning på portrætkunsten. Der er forskel på malemåden i de portrætter, som er malet af baroktidens kunstnere og modernismens portrætkunst.
Thyge Christian Fønss-Lundberg skriver i forordet til sin bog ”Dansk Portrætkunst”: …Portrættet er vel nok den mest konfronterende kunstgenre, vi har, hvor vi som beskuer træffes af et sæt øjne, der ser på os, udfordrer os og taler til os på tværs af tidsaldre, landegrænser og sociale lag. Når vi ser på et portræt, er det et møde, som finder sted – to mennesker betragter hinanden, og når man på et museum betragter et portræt, kan man af og til for en stund glemme, hvem der er beskuer, og hvem der er værk. Den kommunikation, der finder sted mellem portræt og tilskuer, er unik i kunsthistorien, for vi oplever ikke den samme tiltrækningskraft, når vi står over for et landskab, et historiemaleri eller et stilleben, der alle deres andre værdier til trods ikke appellerer til vores medfødte evne til at genkende os selv og til at fascineres af os selv. ….”
Portrætter kan være i helfigur, brystbilleder eller alene et ansigt. Desuden findes dobbeltportrætter eller gruppeportrætter med endnu flere personer.
For at kalde et billede for et portræt skal det være karakteriseret ved, at man som beskuer kan genkende personen på billedet. Det kaldes ”portrætlighed”.
Ofte vil et portræt også indeholde elementer, der henviser til modellens virke, enten som genstande eller baggrund på værket.
I vore dage er det fortsat almindeligt, at virksomheder, folketing og kongehus bestiller portrætter. Endelig har mange kunstnere gennem årene også udført selvportrætter og portrætter af deres egen familie.
Som en kommentar til udstillingen i salen ”Mine portrætter” af kunstneren Lisa Høyrup, har museet valgt at vise et udvalg af portrætter fra egen samling. Der er valgt portrætter, som har en lokal vinkel i forhold til personer fra lokalområdet Gudhjem og Christiansø.
Lokalarkivet har været behjælpelig med at finde oplysninger om de personer, som er gengivet på billederne. Præsentation af såvel modeller som kunstnere vil blive vist i forbindelse med udstillingen.
Blandt de portrætterede finder man bl.a.:
Mathea Petrea Larsen alias Bedstemor Tia, Rose Køie, Elisabeth Køie, Peter og Lise Koch og Kay Fisker m.fl.
Kunstnerne bag portrætterne tæller navne som:
Paul Høm, Ernst Køie, Helge Nielsen, Johan Frederik Tryde og Ulla Haakø m.fl.
Fernisering med gratis adgang lørdag, den 28. marts 2026, kl. 14-16
Periode: Udstillingen vises i Stationsbygningen frem til og med den 23. august 2026.
Åbningsdage og tider: Torsdag – Søndag, kl. 11 – 16
