Gudhjemprisen 2026

Og Gudhjem prisen gik til …

En vigtig institution i byen!

Årets modtager af Gudhjemprisen blev Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue.

Ved Gudhjem By- og Museumsforenings generalforsamling den 3. marts lød begrundelsen sådan:

“Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue har modigt taget til genmæle, i forbindelse med en politikers udmelding om lukning af op til flere daginstitutioner på Bornholm.

I Gudhjem By- og Museumsforening arbejder vi for at holde liv i vores lokalsamfund, – herunder at kunne tiltrække børnefamilier til vores område. Derfor er en daginstitution i vores optik basal, hvis det skal lykkes.
Bornholm er ikke en provinsby. Bornholm er et samfund, der består af lokalsamfund, hvis overlevelse er en nødvendighed, hvis øen skal bevare sin identitet.

Derfor er det vigtigt at råbe vagt i gevær – og det har Gudhjem Naturbørnehave og Vuggestue bidraget med og derfor tildeles de Gudhjemprisen”

vølvens spådom

Nyerhvervelse til museet

En kæmpestor og flot bog

Gudhjem Museum har investeret i en udgave af bogen Vølvens Spådom.

“Vølvens spådom” er det første digt fra tekstsamlingen Ældre Edda, som er en gammel digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi. Digtene blev nedskrevet i Island i det 13. og 14. århundrede.
En vølve var en kvindelig spirituel leder med spådomsevner. I dette digt er fortælleren en vølve, som over for Odin fortæller om verdens skabelse, undergang og genskabelse.

Man mener, at spådommen oprindelig er skrevet enten i Norge eller Island i slutningen af 900-tallet. Men digtene har været overleveret som mundtlig tradition og er sandsynligvis endnu ældre.

Museet har erhvervet den smukke og kæmpestore – såkaldt elefantfolio, bog antikvarisk. Teksten er oversat af Thøger Larsen og illustreret med originaltryk af Sigurd Vasegaard.
Den er udgivet på Gyldendals Forlag 1957, trykt i 250 eksemplarer og vores eksemplar har nr. 139.

Anledningen til at vi søgte bogen er selvfølgelig, at museet i 2026 igen vil udstille Sigurd Vasegaards træsnit. Du kan se dem i vestibulen fra den 28. marts.

Sigurd Vasegaard den 28. marts – 23. august 2026

Sigurd Vasegaard: træsnit, MALERIER OG MODELLER I LER

om udstillingen

Gudhjem Museum har besluttet at udstille sin samling af Sigurd Vasegaards kunst. Museet har en fin samling træsnit, som i mange år havde sin faste plads på 1. salen i stationsbygningen. Foruden grafikken har museet enkelte malerier, samt nogle modeller udformet i ler.

Centralt i udstillingen er træsnitserien “Vølvens Spaadom” fra 1957, der blev illustration til pragtværket af samme navn – en oversættelse af de mytologiske Eddadigte ved Thøger Larsen.

I 2026 kan man igen opleve Vasegaards ikoniske kunst, denne gang i stationsbygningens vestibule.

Sigurd Vasegaard boede og arbejdede i Gudhjem fra begyndelsen af 1930’erne til sin død i 1967.

På museet kan du købe Peter Tiemroths smukke, rigt illustrerede bog “Myternes Landskab”, der handler om Sigurd Vasegård og hans kunst.

Fernisering med gratis adgang: Lørdag den 28. marts, kl. 14 – 16

Åbningstider: Torsdag – Søndag, kl. 11-16

om kunstneren

Gudhjem Arkiv: Kunstmaler Sigurd Vasegaard fotograferet 1957.

Citeret fra Dansk Biografisk Leksikon:

“…Sigurd Vasegaard, 11.11.1909-7.7.1967, maler, grafiker. Født i Kbh, død i Rønne, begravet på Østerlars kgd.

V. forsøgte sig efter studentereksamen 1928 som skuespiller på forsøgsscenen, men efter et ophold på Teknisk skole 1930 blev han det følgende år optaget på kunstakademiet. Her fulgte han uden nogen nær tilknytning Sigurd Wandels undervisning, mens et venskab med Søren Hjorth Nielsen og et ophold på Grafisk skole i forårssemestret 1951 fik større betydning for V.s videre udvikling.

Fra de tidligste, abstrakt ekspressionistiske kompositioner knyttede V. sig, efter han 1935 havde bosat sig på Bornholm som maler til den intense, naturlyriske og besjælede landskabsgengivelse der karakteriserede lidt ældre samtidige som Oluf Høst og Niels Lergaard.

Både holdningen bagved og V.s varme interesse for det menneskelige samvær og dets muligheder kom til at gøre sig gældende i de grafiske arbejder der blev udført med stigende fordybelse fra ca. 1950 og i alt placerer V. som en af periodens betydeligste sort-hvide kunstnere.

V. havde taget et tilløb i de illustrationer han fra 1948 udførte til Politikens Magasinet, Land og Folk og Social-Demokratens Hjemmets Søndag. Her måtte han underordne sig avisens betingelser, med større eller mindre frihed illustrere en given tekst, men V.s træsnit fandt deres form, fik tyngde og egenart af de begrænsninger kunstneren underkastede dem.

V. har selv anført sin opvækst i den indre by og på Christianshavn som afgørende for sin motivkreds, og blandt hans tidligste træsnit er flere præget af en engageret politisk, social holdning og en bunden ømhed.

Samtidig arbejdede V. bevidst frem mod større opgaver som bogillustrator; det eksklusive amerikanske bibliofile selskab The Limited Editions Club overdrog V. at illustrere Saxo Grammaticus: The history of Amleth, Prince of Denmark med 28 træsnit, der blev trykt i Kbh. 1954.

Samtidig udførte V. illustrationer til bl.a. Vilhelm Grønbech: Vor folkeæl i oldtiden, 1955, H. C. Andersen: Gartneren og Herskabet, 1956 og 1957 udsendte han sin anden og endelige version af Vølvens Spaadom efter at have opgivet nogle tidligere forsøg der blev påbegyndt 1940.

V.s selvkritiske holdning og slidsomme vej mod resultatet betød også, at han aldrig fik afsluttet en påbegyndt række træsnit til William Heinesen (De fortabte spillemænd, 1959).

Men 1970 udkom V.s hovedværk Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krønike I-III posthumt. Her krydsede han sin store interesse for den tidligste danske historie med sin levende naturfølelse, gruen og sødmen er forenet og ledsager tekstens beretning om opbrud, kampe og bosættelser der har lagt grunden til den danske nation.

V. formåede på en egen knap og tillukket vis at variere lyset og skyggen i lange horisontale linjer, der går et vildt drag igennem det afdæmpede, og som bogkunstner må V. sidestilles med de betydeligste samtidige.

V. blev 1937 medlem af Høstudstillingen, han deltog 1950-54 på Den polykrome og 1958-67 på Grønningen. Han har deltaget i talrige udstillinger i ind- og udland og repræsenterede Danmark på Biennalen i Venezia sammen med Povl Christensen, Palle Nielsen og Jørgen Haugen Sørensen. Han har modtaget adskillige legater samt 1964 Eckersberg-medaljen….”

Nørregård-Nielsen, Hans Edvard: Sigurd Vasegaard i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk.

Hentet 12. december 2025 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Sigurd_Vasegaard

marts – 23. august 2026: Udstilling “Portrætter fra samlingen”

Foto: Kay Fisker portrætteret af Helge Nielsen 1957

Portrætter fra Gudhjem Museums egen samling

OM PORTRÆTKUNST

Genren portrætkunst har haft et skiftende ry gennem tiden. Mange portrætter er bestillingsarbejder, og dermed har de i visse kredse været anset som mindre fine end eksempelvis opstillinger, landskabsmalerier mv. Genren er i nyere tid blevet kaldt ”anakronistisk”, ”økonomisk afhængig”.

Tilbage i tiden var det kun fyrster og adelige, som havde råd til at ansætte en kunstner til at portrættere dem selv og familien. Det kender vi fra slottenes og herregårdenes anegallerier, hvor slægten er portrætteret mange generationer tilbage.
I 1800-tallet fik også borgerskabet råd til at bestille portrætter og genren oplevede en opblomstring.

Skiftende tendenser i teknik og malemåde har også haft virkning på portrætkunsten. Der er forskel på malemåden i de portrætter, som er malet af baroktidens kunstnere og modernismens portrætkunst.

Thyge Christian Fønss-Lundberg skriver i forordet til sin bog ”Dansk Portrætkunst”: …Portrættet er vel nok den mest konfronterende kunstgenre, vi har, hvor vi som beskuer træffes af et sæt øjne, der ser på os, udfordrer os og taler til os på tværs af tidsaldre, landegrænser og sociale lag. Når vi ser på et portræt, er det et møde, som finder sted – to mennesker betragter hinanden, og når man på et museum betragter et portræt, kan man af og til for en stund glemme, hvem der er beskuer, og hvem der er værk. Den kommunikation, der finder sted mellem portræt og tilskuer, er unik i kunsthistorien, for vi oplever ikke den samme tiltrækningskraft, når vi står over for et landskab, et historiemaleri eller et stilleben, der alle deres andre værdier til trods ikke appellerer til vores medfødte evne til at genkende os selv og til at fascineres af os selv. ….”

Portrætter kan være i helfigur, brystbilleder eller alene et ansigt. Desuden findes dobbeltportrætter eller gruppeportrætter med endnu flere personer.
For at kalde et billede for et portræt skal det være karakteriseret ved, at man som beskuer kan genkende personen på billedet. Det kaldes ”portrætlighed”.
Ofte vil et portræt også indeholde elementer, der henviser til modellens virke, enten som genstande eller baggrund på værket.

I vore dage er det fortsat almindeligt, at virksomheder, folketing og kongehus bestiller portrætter. Endelig har mange kunstnere gennem årene også udført selvportrætter og portrætter af deres egen familie.

Om udstillingen

Som en kommentar til udstillingen i salen ”Mine portrætter” af kunstneren Lisa Høyrup, har museet valgt at vise et udvalg af portrætter fra egen samling. Der er valgt portrætter, som har en lokal vinkel i forhold til personer fra lokalområdet Gudhjem og Christiansø.

Lokalarkivet har været behjælpelig med at finde oplysninger om de personer, som er gengivet på billederne. Præsentation af såvel modeller som kunstnere vil blive vist i forbindelse med udstillingen.

Blandt de portrætterede finder man bl.a.:
Mathea Petrea Larsen alias Bedstemor Tia, Rose Køie, Elisabeth Køie, Peter og Lise Koch og Kay Fisker m.fl.

Kunstnerne bag portrætterne tæller navne som:
Paul Høm, Ernst Køie, Helge Nielsen, Johan Frederik Tryde og Ulla Haakø m.fl.

Fernisering med gratis adgang lørdag, den 28. marts 2026, kl. 14-16

Periode: Udstillingen vises i Stationsbygningen frem til og med den 23. august 2026.

Åbningsdage og tider: Torsdag – Søndag, kl. 11 – 16

Stationen og jernbanen – fast udstilling

stationen og gudhjembanen

Gudhjem Museums faste, lokalhistoriske udstilling

Når du kommer til museet, mødes du af synet af det gamle lokomotiv på vej ind på stationen. En meget lille del af skinnelegemet er lagt ud, der hvor det oprindelig gik.

Hele den gamle stationsbygning er bevaret med pakkerum, vestibule og ventesal.

I det tidligere pakkerum er der en fast udstilling, hvor historien om den gamle jernbane fortælles i tekst og billeder, sammen med en del effekter fra tiden som aktiv jernbanestation.

I ventesalen vises en spændende, ny film “På Sporet af Sporet”, som viser den strækning, som banen løb ad. I filmen fortæller Bent Boesen mange både morsomme og interessante anekdoter om banens tilblivelse, dens bygninger – både stationer og trinbrætter, og om hændelser knyttet til driften.
Sæt dig tilrette i ventesalens originale møbler og nyd filmen.

Åbningsperioder 2026:
28. marts – 3. maj
9. maj – 5. juli
11. juli – 23. august
29. august – 18. oktober

udstillingsdetaljer

Midt i rummet står en nøjagtigt udført model af lokomotiv nr. 21. Modellen er venligst udlånt af Pauli Larsen, og den er udført minutiøst ned til mindste detalje!

Den fine, gamle billetluge, hvor man købte billet til toget, findes stadig.

Den gamle trappe fører op til førstesalen, hvor der var beboelse for stationsforstanderparrets familie og tjenestefolk.

Her indleverede man sin baggage og gods, som skulle med toget.

Stationsforstanderens gamle telefon hænger stadig på væggen.

Asketræssvingdøren mellem den lille vestibule og ventesalen sørger for at holde på varmen i ventesalen. De blyindfattede ruder er nederst beskyttet af et jerngitter. Arkitekterne Fisker og Rafn, som tegnede stationsbygningen, designede også inventaret – her nogle af de oprindelige stole.
Det er her i ventesalen, at filmen om stationen og jernbanen bliver vist.

Bænken på billedet blev kaldt “siddelsen”.

Om den hedder det: “Siddelsen i ventesalen er et hyggeligt hjørne, hvor mange Gudhjemboeres skæbne synes besejlet, selvom det ikke var et offentligt tilholdssted for ungdommen. Men mange har tilbragt mange timer her i hyggelig venten”.

Læg også mærke til, at loftet over siddelsen er forsænket.

”Som Laager foran Kakkelovnen er anvendt gamle Bilæggerovnsplader.
(En Mængde af disse gaar for Tiden tabt paa Grund af de høje Jærnpriser i Smelteovnen, hvorved Kunstværdier af Høj Rang gaar tabt.)” skrev arkitekterne.

Kakkelovnen er senere blevet afløst af en pejseindsats.

oluf høst skitsesamling – fast udstilling

oluf høst skitsesamling - fast udstilling

Museets store samling af skitser fra Oluf Høst’s hånd er alle blevet digitaliseret, så vi nu viser dem på skærm.

Der er indrettet et lokale for sig, hvor du kan sidde i fred og ro og se skitserne passere på skærmen. Et udvalg af de originale skitser hænger på væggene i rummet, som i øvrigt er møbleret med de gamle borde, stole og bænk, som i sin tid blev tegnet og fabrikeret til Gudhjem Station.

Lokalet fungerer også som bogcafé, hvor du kan læse i museets bogsamling plus de publikationer, som sælges på museet, inden du beslutter dig for at købe.

Åbningsperioder 2026:

28. marts – 3. maj
9. maj – 5. juli
11. juli – 23. august
29. august – 18. oktober