Alri så hæjlua pibla jâ så – Udstilling 10. maj – 8. juni 2025

Alri så hæjlua pibla jâ så

Grete Janus Hertz og Lisbeth Munch-Petersen foran Gudhjem Museum

 

OM UDSTILLINGEN

Udstillingen er tænkt som en hyldest til ni afdøde, kvindelige kunstnere med nær tilknytning til Gudhjem.
Titlen er bornholmsk og betyder: “Aldrig så herlige/interessante kvinder jeg så”. (Den stammer fra 7. vers i en bornholmsk vise af J. C. S. Espersen: ”Skudan hon vaggar på bruzande sjø” også kaldet Sjøkarinj.)

Der er ikke mange små fiskerlejer, der har haft så mange stærke, talentfulde og betydningsfulde kvinder i sin historie som Gudhjem. Byen dannede en afgørende ramme for mange kvinders liv og udvikling. Det gælder inden for kunst, kunsthåndværk, litteratur og psykologi.

I en kunstinstallation i den tidligere station på Gudhjem Museum fortælles om disse ni kvinders liv i Gudhjem og om deres virke:

Balletdanser og skuespiller Ellen Price (1878-1968) boede en årrække på Bornholm og ligger begravet på Gudhjem gamle kirkegård.

Billedkunstner Olga Lau (1875-1960), bosat og arbejdede i Gudhjem fra 1923.

Billedkunstner Hedvig Wiedemann Høst (1887-1973), gift med Oluf Høst og bosat på Norresand i Gudhjem.

Billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984), aktiv i Gudhjem 1934-35 sammen med en række andre danske surrealistiske kunstnere i kredsen omkring søstrene Hjorth (Vasegaard og Munch-Petersen)

Keramiker og designer Gertrud Vasegaard, født Hjorth (1913-2007), opvokset i Rønne etablerede i 1933 sammen med sin søster, keramikeren Lisbeth Munch-Petersen (1909 -1997) eget keramisk værksted i Gudhjem.

Forfatter og psykolog Grethe Janus Hertz (1915-2002) boede med sin mand kunstmaleren Mogens Hertz i Gudhjem.

Billedkunstner Birthe Bo Sakurai (1946-2023) født og opvokset i Gudhjem som datter af mølleren på Gudhjem Mølle.

Kunstmaler og billedhugger Inge Lise Westmann (1945-2024) bosat og arbejdede i Gudhjem fra 1971.

 

Idé og koncept til udstillingen er udviklet af to aktive, Gudhjembaserede kvinder Kirsten Laurberg Lund og Malene Kyed.

Fernisering med gratis adgang sammen med åbning af 150-års mindeudstilling for Olga Lau

Lørdag den 14. juni, kl. 14-16
Åbent: Fredag; kl. 13-17, Lørdag, Søndag og Mandag; kl. 10-15

Sonja Ferlov Mancoba i sommeren 1935 foran Hjorthsøstrene i Gudhjem. Foto: Estate Ferlov Mancoba

  • Date 6. maj 2025
  • Tags Kommende udstillinger og arrangementer