Gudhjem Museum

I Gudhjem forenes kunst, natur og historie på ét sted.

På Gudhjem Museum vises kunst og lokalhistorie i bygningerne, og foran museet finder du en stor mark med vild natur.

 

Gudhjem Museum viser 4-5 skiftende udstillinger om året med primært fokus på bornholmsk kunst og kunsthåndværk i den lyse og indbydende udstillingssal. Museet viser både samtidskunst og kunst fra Gudhjems “guldalder” i 1900-tallet, hvor tidens moderne malere flokkedes i byen.

 

I den fredede stationsbygning fra 1916, kan du fordybe dig i Gudhjems lokalhistorie og vores skitsesamling med værker af bl.a. Oluf Høst.

Udstillingen “Sejladsen mellem Bornholm og Christiansø” giver dig en levende beskrivelse alle de både, skibe og personer, der har fastholdt forbindelsen til Øen.

Stationsbygningen er med sin unikke arkitektur og originale interiør i sig selv et besøg værd. I det gamle pakkerum finder du en udstilling om livet på stationen og om Gudhjembanen, der gik mellem Almindingen og Gudhjem.

 

Gå på oplevelse via stierne i den nyetablerede 15.000 m2 store mark med vilde blomster, sommerfugle og skulpturer. Læs mere her

Hvis du vil vide mere om biodiversitet så anbefaler vi denne blog af biolog Michael Stoltze.

 

Udstillingssæsonen starter i det tidlige forår og varer til hen i efteråret.

 

Læs om aktuelle udstillinger og aktiviteter herunder: