Sommerfuglemark og skulpturhave

Her forenes kunst, historie og natur på ét sted

 

På arealet foran Gudhjem Museum er der gennem en årrække etableret en egentlig skulpturhave med værker de bornholmske kunstnere: Ole Christensen, Inge Lise Westmann, Julie Høm og Jun-Ichi Inoue.

Fra 2021 er den 15.000 m2 store mark ned mod skoven inddraget til sommerfuglehabitat med vilde planter. De slåede gange i området inviterer til en gåtur i marken, der ligger syd og sydøst for museet.

I bunden af marken ud mod Melstedvej, er der i december 2021 etableret en sø, som vil bidrage med yderligere liv i området.

Stedet var „i gamle dage“ en del af Gudhjem Vang, hvor byens beboere, fiskere såvel som avlsmænd havde jordlodder til dyrkning og afgræsning.

Sommerfuglemarken og formidlingen af den er støttet af Bornholms Regionskommune og Bornholms Brand.

Sorry, no posts matched your criteria.