The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher dumpinside ciscoexampdf.com
jan 01

Skoletiden

Fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen

Jeg kom i skole, da jeg var 6 år og fik nye legekammerater og lærte nye lege. Vi legede ” Kappara Sjyl”, spillede klink med knapper eller langbold. Pigerne spillede ”Taa”.

Vi legede rundlege sammen med pigerne, skriv gækkebreve, trillede trillebøren og spillede top, men nu var vi efterhånden blevet så store, at vi skulle gøre nytte.

 

Geden skulle tøjres ude på bakkerne, hvor der voksede græs imellem klipperne, der skulle pilles. Næller til grisefoder, vi skulle hjælpe mor i haven. Hun avlede grøntsager, solgte udplantningsplanter, høstede nye kartofler, stikkelsbær og ribs, som også skulle plukkes. Efter høst gik vi på stubmarkerne og pillede aks til hønsene, der var mange ting børn kunne hjælpe til med. Far var på arbejde hver dag, fra morgen til aften og fik sin kost der. Det var medregnet i lønnen – 7 kr. pr uge.

Men til trods for, at far ikke var hjemme og spise, fik vi altid vores reglementerede måltider – spegesild på en sildebukke (vi havde hver sin) med skalotte eller om sommeren skalottefavn. Ben blev ikke udtaget af sildene, det spiste vi! Ellers blev vi ikke rigtige mandfolk og bagefter ”søva” godt øl med brød og mælk til morgen. Rugbrød med fedt til spegesild. To retter til middag. De dage vi var i skole, fik vi et par stykker mad med til at spise i frikvarteret Til Aften fik vi et par stykker fedtemad med salt eller en sukkermad. Der var ikke noget, der hed pålæg eller kaffe til daglig. Søndag eftermiddag fik vi kaffe med en 2 øres bolle.

I min barndom, før jeg kom i skole, legede jeg i nærheden af hjemmet med søskende og nabobørn. Der var en herlig tumleplads lige udenfor vores hjem.

Om sommeren gik vi ned til Jernkås og badede eller legede på Sletten, den nuværende lejrplads eller mellem klipperne i Havløkken. Søndag kom skytteforeningen 9. kreds og skød til skive.

De stod oppe på vejen og skød til en skive, der var anbragt på en klippe nede ved Lille Jernkås. Markøren lå bag ved klippen, og efter hvert skud markerede han med en stok med en plade på enden, i hvilket felt kuglen var gået igennem.

Om efteråret var der fugleskydning samme sted. Skydebanen blev senere flyttet til Melsted.

Om vinteren var det en barskere tilværelse, – vi havde som regel meget sne. Vi lavede snehuler, snebolde og snemænd, kørte på kælk eller skred på is på dammene. Men vi var ikke forvænt med kælker og skøjter som børn i dag.

Børnene måtte som regel selv fremstille deres legetøj. De voksne trængte også til at komme sammen og lege. Jeg kan huske i min tidlige barndom, hvor jeg var med far og mor på Nørresand anden påskedag. Dengang var der skanser hele vejen fra hvor nu Leif Steenberg bor til Karl. E. Madsen, og her samledes næsten hele byen. De unge spillede Cross, de lidt ældre lå og snakkede sammen. Siden legede de ”taata”, og det blev hen imod aften, hvor alle gik hver til sit.

 

Fotoet øverst er fra Kapsejladserne 1921-23.