The local VLAN configuration is updated only when an update that has a higher dumpinside ciscoexampdf.com
jan 01

Gudhjem for 200 år siden

Fortalt og skrevet af bygmester Viggo Pedersen

Hvordan så Gudhjem ud fra 200 år siden, ja det kunne være morsomt at vandre en tur gennem byen. De fleste huse lå nede bag Bokul. Dog var den ældst kendte bygning “St. Anna Kapel”, som menes opført omkring år 1300, og som var Gudhjems eneste historiske minde, – et slidfast minde om, at Gudhjem var ældre end øens andre kyststeder, hvis kirker er rejst i en nyere tid. Her  havde beboerne vandret slægt efter slægt ad en smal knudretsti til kirke – i gåsegang,

 

Der var intet af det, man nu kalder gader – kun stier og grusveje. Den første gade, der blev anlagt af kommunen, var Brøddan. Den blev makadamiseret, belagt med håndslåede stenspåner. Det var tidligere en markvej med to hjulspor benyttet af avlsbrugerne, der havde deres jorder i vangen. I de værste huller blev der engang imellem smidt lidt grus eller sten, som man  hentede nede ved stranden.

De øvrige veje og stræder blev efterhånden forbedrede, og der blev anlagt rendestene til dels for at aftage regnvandet, men også vandet fra husene, der havde en træstud fra vasken ud igennem væggen til rendestenen. Hvor rendestenen gik tværs over gaden blev der dækket til med et rendestensbræt, som hvilede i jernbøjler.

Der løb også en bæk gennem byen. Den kom oppe fra Hallegård,og gik gennem gården på ejendommen Dalen, hvor der var en dam til vanding af kreaturer samt til ænder. Derefter fortsatte den gennem Holkadalen til Hans Klemeds, hvor der også var en dam, som ligeledes blev benyttet til vanding og gadekær. Derfra løb bækken ned gennem kløften, som stadig er der, men nu er rørlagt, videre  gennem Hotel Gudhjems gård og under salbygningen og under gaden ved Osvald Jensens hus, hvor den var dækket med en stenkiste til at køre over. Langs med Osvald Jensens hus var bækken stensat i en meters dybde og en meter bred, drejede ved Mogens Madsens øverste hjørne og løb langs hans søndre længe ned til havnen, hvor der i gaden var lavet slamkister, som skulle opsamle slam, sten og andet for, at det ikke skulle komme ud i havnen. Det var lettere at fjerne slammet fra stenkisterne end fra havnebunden. Stenkisterne blev renset hvert forår, da de var dækkede med planker.

Der var også en åben rendesten ca. en meter dyb og ¾ meter bred langs gaden foran salgsforeningen, som nu er til rutebilernes holdeplads, men fra gaden og ud til Ladhammer var der dækket med kampesten. Hele pladsen fra havnen og til røgerierne blev lavet med fyld fra havnearbejdet i årene 1883-85. Tidligere var det fladstrand.

 

I min barndom sidst i det forrige århundrede var der på havnepladsen det nuværende havneskur samt to træskure opført til sildesaltning. De benævntes salterier, men de brugtes nu af fiskerne til opbevaring af deres redskaber, og de kørte deres sildegarn på trillebør derind, når det ikke var vragevejr. Ved stormfloden i 1904 blev det ene ødelagt, medens det andet blev istandsat og brugt som samlingsplads i regnvejr indtil året 1917, da det tidligere ammunitionshus, der stod på Norresan, blev overtaget af fiskerne og flyttet ned, hvor det står i dag og er butik for Fiskesalgsforeningen. Isværket blev bygget af Mathiesen, der også anlagde fiskemelsfabrikken ved Johannes Hansen.

Der, hvor nu havnens motorhus til beddingsvognen står, havde bageren brændeplads – ved Elly Tranbergs hus. Resten af pladsen foran salterierne blev brugt om vinteren til vragebådene, der blev ophalet og vendt med bunden opad, – der var gode skjulesteder, når vi legede ”sjyl”.

Senere kom halvdæksbådene, der også blev ophalede om vinteren, men de stod på ret køl. Om sommeren blev pladsen brugt til forskelligt. Ludvig Jyde var der med karrusel, der kom også flere somre luftgynger, senere blev der bygget både. Jeg har også bygget en del huse på havnepladsen.

De første Gudhjembos skærgårdshavn blev efterhånden forbedret og udbygget, men først i 1850 dannedes den første bestyrelse for havnen, og der blev ansat en havnefoged. Havnen blev udvidet i 1872 og ødelagt samme år i november ved stormfloden. Havnen blev igen istandsat og udvidet 1883-85.

Men i 1935 blev der foretaget et større arbejde med udvidelse af det yderste havnebassin, større vanddybde, port for de inderste bassiner samt ophalingsbedding til fiskerbådene, hvilket gav anledning til, at Østbornholms Dampskibsselskab kunne bygge større skibe, og at der kunne komme fragtskibe med større laster, hvilket skulle give anledning til større indtægter ved bropenge og skibsafgifter.